Margrethe Odgaard
EN FLYDENDE FORNEMMELSE FOR FARVER
At sanse naturen, at føre en farvedagbog og konstant være opmærksom på de forskellige vibrationer, en farvepalette indeholder. Det er de grundlæggende principper i farvedesigner Margrethe Odgaards daglige arbejde.
Jeg voksede op i Thyholm tæt ved Vesterhavet, og det sidder dybt i mig. Deroppe ved man aldrig, hvordan vejret vil være lige om lidt.
Jeg trives bedst, når jeg bliver mindet om, at jeg er lille og ubetydelig i det store spil, naturen er. Når jeg samtidig ved, at jeg kan gøre en forskel. Det spændingsfelt er dér, hvor jeg arbejder bedst.
Min mor og bedstemor kammede og spandt uld, vi havde en rok
og det hele. I dag føles det næsten som om, jeg samarbejder med min
barndom.
Dét at vokse op tæt på naturen, med afgrøder og får. Arbejdet med plaiden går tilbage til mine rødder. Fåret går ude i al slags vejr og er beskyttet af ulden. Plaiden har samme funktion, den giver os varme. Den er et skjold mod mørket og kulden, noget vi hyller os i.
LIGESOM FÅRET PÅ MARKEN, BÆRER VI PLAIDEN OM SKULDRENE. DET ER EN SMUK HELHED.
Men allervigtigst er mennesket. Jeg prøver at bidrage med nogle produkter, der giver merværdi i hverdagen. At være et menneske er en kamp, på godt og på ondt, og jeg vil gerne gøre en positiv forskel.
At se på sine næste og sørge for, at de føler sig næret og set, er de værdier jeg arbejder efter.
Farver er flygtige. De er knyttet til lys og følelser og kulturhistorie. Jeg fandt hurtigt ud af, at det, der interesser mig, er mennesket. Som designer udtrykker jeg mig i et materiale. Og ligesom kunstneren stiller jeg spørgsmål. Men designeren kommer også altid med et svar.
Efter at have arbejdet med farver i 20 år, har jeg fundet ud af, hvad der interesserer mig: Hvordan farver påvirker sindet og sanserne. Hvordan farverne kan give merværdi til vores omgivelser. Farver er komplekse og diffuse. Der er masser af forskning, men meget lidt evidens. Farver er energier; de er et resultat af lysets brydning i overfladerne.
Vi skal stoppe med at tænke på farver som noget, der er pænt eller grimt eller dekorativt. Vi skal gå ind i tanken om, at en bestemt gul skaber en anden form for vibration end den, vi ville få med mørkegrønt. For vi ved jo, at vi bliver opløftede af lys men nedtrykte af konstant mørke.
HVIS MAN ARBEJDER MED FARVER, MÅ MAN ACCEPTERE, AT MAN ALDRIG FÅR DET FULDE OVERBLIK.
Jeg er begyndt at arbejde meget med Nordens farver. Jeg har boet flere år i USA, i Indien, i Paris, og i al den tid har jeg lavet en farvedagbog. Der findes nogle eviggyldige sandheder om farver. Men der er også nogle kulturelle forskelle, fordi lyset er så forskelligt. Farver er funderet i nogle naturmæssige forhold, om man er tæt på bjerge eller vand.
Og så er vi tilbage ved den lille person på Vestkysten. Derude, hvor man virkelig fornemmer, at naturen altid er størst. Jeg tror, den eneste måde at navigere gennem livet er, at man overgiver sig til den idé.”
