Throw
Season 130x200 cmOak Brown
Opdag ægte skønhed med den fantastiske Season-plaid. Plaiden er inspireret af den betagende, skandinaviske natur og de skiftende årstider, der bringer harmoni og stemning til ethvert rum.
Season-plaiden er vævet i 100 % ren lammeuld, der omhyggeligt er udvalgt til plaiden. Valget af materiale sikrer en blød og behagelig overflade samt uldens naturlige varme og isoleringsevne. Med Silkeborg Uldspinderis dedikationen til håndværk og kvalitet vil Season med sikkerhed bringe mange års glæde.
Farveskalaen på Season-plaiden er nøje afstemt til at afspejle de bløde og smukke farver, der kendetegner de skiftende skandinaviske årstider og den omkringliggende natur. De kølige og beroligende nuancer af blå og grøn minder om kyster og skove, mens de varme og indbydende toner tilføjer en særlig charme.
Uanset om Season-plaiden tages med på tur eller bruges til at skabe en hyggelig atmosfære derhjemme, vil plaiden tilføre varme og tilføje en naturlig elegance.
Season-kollektionen spænder fra de helt naturlige toner til de mere kraftige nuancer
Uld
Uld er et unikt naturmateriale, der både kan køle og varme på grund af fibrenes særlige struktur der kan rumme masser af luft. Det er luften i et tekstil, der isolerer og derfor er en tynd uld-plaid langt varmere end en tykkere plaid i eksempelvis bomuld.
Hos Silkeborg Uldspinderi starter vores fokus på rå-ulden, så vi altid kan sikre, at vi får den ønskede kvalitet, der skal bearbejdes og omdannes til tæpper og puder, i en kvalitet der holder i mange år.
Baby Alpaka
Alpakaen har tilpasset sig Andesbjergenes barske klima med en fantastisk, tyk pelsdragt, der isolerer mod både kulde og varme.
Alpaka fibrene er glatte, smidige og fleksible. Det betyder at en plaid eller et tørklæde i alpaka falder smukt, blødt og glansfuldt. Selv helt tynde plaider er varme - og kan bruges af de fleste uld-allergikere.
I Silkeborg Uldspinderi arbejder vi med alpaka fra Peru. Her lever langt størstedelen af bestanden naturligt, og her har man gennem generationer forfinet håndværket i at omsætte den rå fiber til smukke tekstiler af meget høj kvalitet.
Premium Baby Alpaka
Premium Baby Alpaka er den fineste af de fire Alpaka sorteringer, kvaliteten bestemmes af hvor tynd og fin den enkelte fiber er, og har altså intet at gøre med dyrets alder. Fibrene sorteres omhyggeligt efter klipning og kun de allerfineste får betegnelsen Premium. Premium alpaka har et næsten silkeagtigt fald og en særlig glans og bruges til vores mest eksklusive plaider.
Uld & Alpaka
Uld og alpaka har hver deres unikke egenskaber, som vi har valgt at kombinere i en række bløde, varme plaider.
Uldfibrene giver volumen og luftighed, mens alpakaens lange glatte fibre giver ekstraordinær blødhed og lethed. Resultatet er en kvalitet, der på den ene side er lettere end de rene uld-plaider, men samtidig mere vamsede og luftige end vores rene alpaka-serier. Lette, bløde plaider med et smukt fald og masser af varme.
Både uld- og alpakafibrene i alle vores produkter er naturligt smudsafvisende, så mange pletter af saft, kaffe og lignende kan undgås, hvis man forsigtigt dupper overfladen med en tør klud, før pletten når at trænge ind i fibrene.
Uld- og alpakafibre er fabelagtige til at optage fugt, og er til dels selvrensende. Derfor anbefaler vi at hænge vores produkter ud til luftning ofte.
Uld
Alle vores produkter i 100% uld, kan vaskes på uldprogram ved maksimum 30 grader og maksimum 600 omdrejninger ved centrifugering.
Det er vigtigt, at produktet lægges til tørre, straks efter vasken er færdig. Produktet må ikke hænges op, men skal lægges fladt, for eksempel indover tørrestativet eller lignende. Sørg for at produktet er helt tørt før det lægges sammen. Ved kraftig tilsmudsning med eksempelvis rødvin eller olie, anbefaler vi at sende produktet til rens, inden du selv forsøger at vaske.
Baby Alpaka og Premium Baby Alpaka
Vores plaider, tørklæder og puder i alpaka er fremstillet af meget fine og tynde fibre. Derfor anbefaler vi altid, at du får dine alpakaprodukter renset, hvis der skulle være kommet pletter på eller lignende.