Vask og pleje
Både uld- og alpakafibrene i alle vores produkter er naturligt smudsafvisende, så mange pletter af saft, kaffe og lignende kan undgås, hvis man forsigtigt dupper overfladen med en tør klud, før pletten når at trænge ind i fibrene.
Uld- og alpakafibre er fabelagtige til at optage fugt, og er til dels selvrensende. Derfor anbefaler vi at hænge vores produkter ud til luftning ofte.
Uld
Alle vores produkter i 100% uld, kan vaskes på uldprogram ved maksimum 30 grader og maksimum 600 omdrejninger ved centrifugering.
Det er vigtigt, at produktet lægges til tørre, straks efter vasken er færdig. Produktet må ikke hænges op, men skal lægges fladt, for eksempel indover tørrestativet eller lignende. Sørg for at produktet er helt tørt før det lægges sammen. Ved kraftig tilsmudsning med eksempelvis rødvin eller olie, anbefaler vi at sende produktet til rens, inden du selv forsøger at vaske.
Baby Alpaka og Premium Baby Alpaka
Vores plaider, tørklæder og puder i alpaka er fremstillet af meget fine og tynde fibre. Derfor anbefaler vi altid, at du får dine alpakaprodukter renset, hvis der skulle være kommet pletter på eller lignende.