Jeg starter altid et nyt projekt med at gøre rent og rydde op. Det er en mental forberedelse. Samtidig med at jeg laver andre ting, arbejder jeg i mit hoved, planlægger.
Kigger på mine garner, sammenligner. Kigger på farverne.Vævning er en repetitiv kunstart. Og jeg prøver så at nå frem til et ikke-repetitivt udtryk. Jeg arbejder rigtigt meget med gentagelse. Det kræver sindssygt mange prøver. Altid først i sort og hvid. Jeg kan godt lide at arbejde med teknikken. Og at gøre det tekniske så enkelt som muligt.
Vævens egen logik kan
utroligt meget. Når jeg arbejder med sort og hvid, kan jeg se strukturen og mulighederne generelt. Og så forsøger jeg at forenkle, det kræver et stort overblik over teknikker.Men jeg kender min væv. Vi har været igennem mange ting.
Jeg forsøger at fremtvinge noget intuitivt, uventet. For nogen kan det godt være en hæmsko, at vævning er så teknisk. Du kan godt forsvinde ind i alt det tekniske. Men når jeg arbejder med de der prøver, kan der opstå ting, jeg ikke har tænkt - uventede og interessante ting.